Susanne Thorbek, Morten Thing
På internettet foregår der en omfattende diskussion af, hvad der egentlig skete den 11. september 2001. Teorierne er nu blevet systematiseret og afprøvet i en ny bog, som fremhæver de problemer, som USA burde lade undersøge uvildigt, fordi de alle peger på medansvar eller medviden hos ledende politikere. Det er en række meget foruroligende spørgsmål.
Bogen er af David Ray Griffin og hedder The New Pearl Harbor. Disturbing Questions about the Bush Administration and 9/11 (udkommet på dansk på forlaget Progressive Publishing). Griffin har været professor i religionsfilosofi i over 30 år og underviser i teologi og etik. Han analyserer begrebet complicity, medviden/medvirken. Det spænder fra en helt generel viden om, at der nok vil finde et angreb sted en dag til en præcis viden om, hvor og hvornår det vil finde sted. Tilsvarende kan det vedrøre enkelte institutioner f.eks. FFA (Federal Aviation Administration), CIA, FBI og hele vejen op til præsidenten og hans nærmeste politiske kreds. Endelig kan det spænde fra passivitet til langt mere aktiv indsats.
Her vil vi tage to centrale problemer op. De er valgt blandt en lang række, som i bogen er belyst langt mere i detaljer, end det er muligt her.
Håndværker - colic-help - skateboard - neo folk music