mandag den 30. juli 2007

WTC's kollaps



Når højhuse bliver udsat for fatale jordskælv, vælter de samtidigt med nedstyrtningen. Hvis der er plads til det, kan det ske, at de lægger sig på siden. WTC7 sank som sagt sammen fuldstændigt lodret som et korthus. Hvis brandene eller beskadigelsen i det ene hjørne havde været afgørende, var bygningen vel faldet den vej. Det behøver man ikke være skovarbejder for at fatte.

Derfor var det ikke skader i fundamentet, der fik WTC7 til at kollapse.

Der foreligger to officielle udredninger af begivenhederne på Manhattan den 11. september fra hhv. Federal Emergency Management Agency (FEMA), der svarer til Beredskabsstyrelsen, og National Institute for Standards and Technology (NIST), der er et slags gigantisk Teknologisk Institut med global autoritet.

I den færdige FEMA-rapport bliver WTC7 knap nok nævnt. Man noterer, at der var brand i bygningen, men forsøger ikke at forklare sammenstyrtningen.

Den endelige NIST-rapport fremkom i september 2005, men man havde udskilt afsnittet om WTC7 med løfte om, at denne del ville komme i en endelig version senere. Offentliggørelsen heraf er dog blevet udskudt flere gange, og den lader stadig vente på sig.

I et foreløbigt sammendrag af WTC7-rapporten fra april 2005 toner NIST dog på sin vis rent flag ved at indledningsvis at fastslå, at man kun arbejder ud fra den hypotese, at der var tale om en "normal" sammenstyrtning af WTC7. Det prøver man at sandsynliggøre ved at præsentere et skema, efter hvilket en bærende søjle skulle være blevet ødelagt af de omtalte brande og den mekaniske beskadigelse syv timer tidligere. Dens lodrette fald skulle så trække hele konstruktionen i stykker horisontalt, hvorefter bygningen skulle styrte sammen i én synkron bevægelse.

NIST rapporten præsenterer bare dette hypotetiske forløb. Forfatterne gør sig ikke den ulejlighed at påstå, at det faktisk skete sådan.

Man skal altså forestille sig et gigantisk klatrestativ på 47 etager, hvor man river en af de lodrette ståldragere over. Det er svært at få dette tankeeksperiment til at stemme overens med de videoer af sammenstyrtningen, som man kan se på internettet.

NIST gjorde faktisk det fornuftige at engagere et firma til at bygge modeller af dele af stålkonstruktionen i de to tårne. Modellerne blev derefter udsat for brand og beskadigelse. Selvom man anvendte temperaturer væsentligt højere, end der måtte have været efter attentatet, kunne man ikke provokere en kollaps. Modellerne blev stående. NIST vælger imidlertid at se bort fra dette resultat.

Attentatet på World Trade Center var en tragedie for de mennesker, der befandt sig i tårnene og flyvemaskinerne, og det var en tragedie for deres familier. Det var indledningen til den tragiske krig mod terror. Udviklingen i vores vestlige samfund med stigende overvågning og indskrænkede borgerrettigheder kan også kun kaldes tragisk.

Hvis der også er blevet løjet for os, er tragedien fuldkommen.

Hvordan styrtede WTC7 sammen? Vi spørger ikke 'hvorfor'. Det her er ikke konspirationsteori. Vi har ingen bevisbyrde. Der foreligger nogle observationer af den banaleste karakter, og vi vil gerne have en officiel forklaring, der er forenelig med elementær fysik og kemi ? og almindelig sund fornuft.

Hvis man vil have dokumentation for de her beskrevne forhold, skal man ikke lede i pressen. Men man kan f.eks. skrive 'WTC7' i Googles søgemaskine, så går det over stok og sten. Der er titusindvis af mennesker, der er grebet af en fornemmelse af, at der er noget galt.

Men der står ikke et ord i pressen.

Håndværker - colic-help - skateboard - seo