Forespurgt om den forunderlige passivitet, har admini-strationen givet modsigende svar. General Myers, på den tid formand for The Joint Chiefs of Staff, sagde 13.9: "Så vidt jeg ved, blev den (ordren om at sende jagerfly op) givet, efter at Pentagon var ramt."
Cheney og andre højtstående folk gav samme svar. Det er muligt, men omtvistet, at USA's forsvarsminister eller præsidenten skal godkende nedskydning af et fly. Men det er ikke omstridt, at flyveledelsen og NORAD kan, ja, skal sende jagere op, hvis et fly går ud af kurs.
Men uanset, hvem der skal give ordre til at nedskyde et kapret fly, kan det næppe være rigtigt, at USA ikke kan forsvare sine centrale institutioner, hvis en forsvarsminister eller en præsident tilfældigvis ikke er til stede i en time og 24 minutter (fra man vidste det første fly var kapret, til Pentagon blev ramt). Skulle man ikke forvente, at de i det mindste holdt telefonmøder - og at de var der til at give ordren.
Kritikernes analyser af forholdsordrerne for fly-ledere viser, at FFA og NORAD skal handle og, hvis der er stor fare for menneskeliv eller ejendom, nedskyde kaprede fly. Det er ikke ifølge disse procedurer nødvendigt at få en ordre herom fra hø-jeste sted. Det gør det derimod at forholde sig passivt.
En form for medvirken i angrebene på WTC og Pentagon fra USA's ledelse er derfor mulig og bør undersøges.
Håndværker - colic-help - skateboard - seo