mandag den 30. juli 2007

WTC's kollaps



Når højhuse bliver udsat for fatale jordskælv, vælter de samtidigt med nedstyrtningen. Hvis der er plads til det, kan det ske, at de lægger sig på siden. WTC7 sank som sagt sammen fuldstændigt lodret som et korthus. Hvis brandene eller beskadigelsen i det ene hjørne havde været afgørende, var bygningen vel faldet den vej. Det behøver man ikke være skovarbejder for at fatte.

Derfor var det ikke skader i fundamentet, der fik WTC7 til at kollapse.

Der foreligger to officielle udredninger af begivenhederne på Manhattan den 11. september fra hhv. Federal Emergency Management Agency (FEMA), der svarer til Beredskabsstyrelsen, og National Institute for Standards and Technology (NIST), der er et slags gigantisk Teknologisk Institut med global autoritet.

I den færdige FEMA-rapport bliver WTC7 knap nok nævnt. Man noterer, at der var brand i bygningen, men forsøger ikke at forklare sammenstyrtningen.

Den endelige NIST-rapport fremkom i september 2005, men man havde udskilt afsnittet om WTC7 med løfte om, at denne del ville komme i en endelig version senere. Offentliggørelsen heraf er dog blevet udskudt flere gange, og den lader stadig vente på sig.

I et foreløbigt sammendrag af WTC7-rapporten fra april 2005 toner NIST dog på sin vis rent flag ved at indledningsvis at fastslå, at man kun arbejder ud fra den hypotese, at der var tale om en "normal" sammenstyrtning af WTC7. Det prøver man at sandsynliggøre ved at præsentere et skema, efter hvilket en bærende søjle skulle være blevet ødelagt af de omtalte brande og den mekaniske beskadigelse syv timer tidligere. Dens lodrette fald skulle så trække hele konstruktionen i stykker horisontalt, hvorefter bygningen skulle styrte sammen i én synkron bevægelse.

NIST rapporten præsenterer bare dette hypotetiske forløb. Forfatterne gør sig ikke den ulejlighed at påstå, at det faktisk skete sådan.

Man skal altså forestille sig et gigantisk klatrestativ på 47 etager, hvor man river en af de lodrette ståldragere over. Det er svært at få dette tankeeksperiment til at stemme overens med de videoer af sammenstyrtningen, som man kan se på internettet.

NIST gjorde faktisk det fornuftige at engagere et firma til at bygge modeller af dele af stålkonstruktionen i de to tårne. Modellerne blev derefter udsat for brand og beskadigelse. Selvom man anvendte temperaturer væsentligt højere, end der måtte have været efter attentatet, kunne man ikke provokere en kollaps. Modellerne blev stående. NIST vælger imidlertid at se bort fra dette resultat.

Attentatet på World Trade Center var en tragedie for de mennesker, der befandt sig i tårnene og flyvemaskinerne, og det var en tragedie for deres familier. Det var indledningen til den tragiske krig mod terror. Udviklingen i vores vestlige samfund med stigende overvågning og indskrænkede borgerrettigheder kan også kun kaldes tragisk.

Hvis der også er blevet løjet for os, er tragedien fuldkommen.

Hvordan styrtede WTC7 sammen? Vi spørger ikke 'hvorfor'. Det her er ikke konspirationsteori. Vi har ingen bevisbyrde. Der foreligger nogle observationer af den banaleste karakter, og vi vil gerne have en officiel forklaring, der er forenelig med elementær fysik og kemi ? og almindelig sund fornuft.

Hvis man vil have dokumentation for de her beskrevne forhold, skal man ikke lede i pressen. Men man kan f.eks. skrive 'WTC7' i Googles søgemaskine, så går det over stok og sten. Der er titusindvis af mennesker, der er grebet af en fornemmelse af, at der er noget galt.

Men der står ikke et ord i pressen.

Håndværker - colic-help - skateboard - seo

tirsdag den 17. juli 2007

Hvordan kunne det ske?

I timerne efter kollisionerne mellem de to flyvemaskiner og tårnene, bredte der sig en global myte om, at WTC var styrtet sammen på grund af brand og mekanisk beskadigelse.

Det var bare aldrig sket før i historien, at en stålkonstruktion var styrtet sammen på grund af brand. Der kendes til mere end 400 tilfælde af brande i den slags højhuse forud for 2001 og ingen er kollapset. Ingen.

I en kendt højhusbrand i Madrid (2005) var hele bygningen omsluttet af et infernalsk flammehav i 24 timer. Den blev stående. Man inddeler forbrændinger i forskellige kategorier alt efter hvor meget ilt, der bliver tilført. I en Bunsenbrænder og en svejseflamme blandes luften eller ilten med gassen inden selve forbrændingszonen. Temperaturen kan da komme ret højt op, som det kendes fra en svejseflamme. Men når noget brænder fra overfladen, og ilten derfor ikke kan komme til i rigelig mængde som i en almindelig overfladebrand er temperaturen sædvanligvis 500-650° C.

Branden i tårnene WTC1 og WTC2 var en sådan iltfattig brand, som man kunne se af de store mængder sort røg. De to flys brændstof blev brændt af på et par minutter, og temperaturen har ikke været højere end 650° C. Det gælder uanset, hvor meget brændstof der var. Desuden er det vanskeligt at opnå høje, lokale temperaturer i en stålkonstruktion, fordi varmen bliver ledt bort og fordeler sig i hele konstruktionen. Ifølge officielle computersimuleringer var der ingen komponenter i tårnene, der kom over 600° C.

Stål smelter ved 1.500° C, men begynder at blive blødt allerede ved 425° C. Halvdelen af bærestyrken er forsvundet ved 650° C, hvor stålet også begynder at blive rødt. Men selvom kun halvdelen af bæreevnen er tilbage, kan konstruktionen sagtens bære to til tre gange belastningen. Først ved 800° C begynder konstruktionen at bryde sammen.

At stål ikke sådan bare smelter, skal vi alle være taknemmelige for i dagligdagen. Ellers ville husets brændeovn ende som en klat støbejern, og stegning af frikadellerne over gasblusset kunne også byde på ubehagelige oplevelser. Og hvis man kunne rive skyskrabere ned ved at sætte ild til nogle kontormøbler, ville det være en fabelagtig god forretning at patentere metoden og etablere sig som nedriver.

Der er således intet naturvidenskabeligt belæg for at henvise til nogle banale brande, når man søger en forklaring på WTC7's kollaps.

Men så må forklaringen da være, at den kolossale vægt af resterne fra de sammenstyrtende tårne WTC1 og WTC2 har beskadiget bygningen eller dens fundament så meget, at den gik samme vej.

Med syv timers forsinkelse?

Håndværker - colic-help - skateboard - Skateboard park