fredag den 7. september 2007

Forskere: Naturlig forklaring på World Trade Centers kollaps


En ingeniør fra Cambridge Universitetet i England har med en matematisk model bevist, at World Trade Centerets hurtige og totale kollaps i nær frit fald hastighed har en helt naturlig forklaring.

Der er naturlige forklaringer på, at tårnene i World Trade Center kollapsede på så kort tid, konkluderer Cambridge-forsker. [foto: Nordfoto] Mange er stadig ikke overbevist om, at tvillingetårnene i World Trade Center for nøjagtig seks år siden kollapsede på grund af de fly, som terrorister styrede ind i dem.

Hjemmesider fra hele verden påstår, at de to tårne umuligt kunne falde lodret sammen i den fart, som kollapset skete med.

Teorierne går blandt andet på, at der sprængstoffer var placeret på udvalgte etager for at kunne skabe det symmetriske kollaps i meget høj fart.

Men nu publicerer lektor og ph.d. Keith Seffen i strukturgruppen på ingeniørvidenskabelig afdeling på Cambridge Universitet en analyse af kollapset i næste nummer af American Society of Civil Engineers’ Journal of Engineering Mechanics.

I artiklen fokuserer Keith Seffen på at beregne tårnenes evne til at modstå vægten fra de etager, der lå over det punkt, flyet styrtede ind i. Han udvikler derpå en model af kollapsets forløb, der simulerer den successive knusning af de individuelle underliggende etager - ”Pan-caking”, som det kaldes på engelsk slang. På dansk hedder det progressivt kollaps, og er en ret velkendt og velbeskrevet fænomen.

Ifølge Seffens model var tårnenes evne til at bære de øverste kollapsende etager begrænset, og fra kollapset påbegyndtes, ville det kun tage omkring 10 sekunder, før at bygningen fuldstædig var styrtet i grus – blot en smule længere end et fritfaldende objekt.

Samme forklaring har den danske sprængstofekspert Erik Lauritzen tidligere givet til Ingeniøren i sagen. Ifølge ham var hastigheden på sammenstyret på WTC 1 og 2 ikke unaturligt hurtigt.

Det skyldes bl.a., at der skabes en vertikal brudzone i hele bygningens længde fra brudzonen (hvor flyet ramte) og nedad. Samtidig med at vægten hele tiden øges, kommer revnehastigheden vertikalt i bygningen helt op på omkring 4.000 meter i sekundet - langt hurtigere end frit fald. Dermed kommer kollapset af det øvrige materiale op i nærheden af hastighed ved et frit fald.

»Kollapset var på alle måde helt normalt og ret naturligt. World Trade Center-tårnene var designet til at kunne absorbere et flystyrt – men ved et uheld og med langt mindre brændstof og fart,« konstaterer Keith Seffen på Cambridge-universitetets hjemmeside.

»Det er anerkendt i vide kredse, at angrebene den 11. september var ekstraordinære og dermed førte til konsekvenser, der langt oversteg, hvad bygningerne var designet til at modstå. Det originale design på begge tårnene må prises for at have medført, at tårnene stod så lang tid, som de gjorde, hvilket reddede flere liv, end man kunne have forventet,« siger han.

Håndværker - colic-help - skateboard - seo