Det anerkendte amerikanske tidsskrift Popular Mech-anics samlede i 2005 de 300 førende videnskabsmænd inden for de relevante områder, der grundigt gendrev konspirationsteorierne, bl.a. også den om det syvende tårn. Undersøgelsen er kommet på bogform, og konklusionerne kan læses gratis på nettet.
Men i sidste ende er det bedste argument mod Harrit og de andre konspiranoide ikke diskussioner om fysik og kemi, men derimod det komplet urealistiske ved sammensværgelsen.
Ikke alene må den have haft et enormt omfang med tusindvis af involverede, der alle er immune over for fristelsen til at afsløre komplottet, Harrit vil også have os til at tro, at Bush-administrationen, der er berygtet for sin inkompetence af nærmest bibelske dimensioner, har været i stand til at masterminde disse begivenheder?
Hvis det var så nemt, så skulle det nok være en smal sag at begrave nogle masseødelæggelsesvåben i den irakiske ørken, for derefter at afsløre dem.
Det er pseudo-skepsis at mistro alt, hvad der kommer fra officiel side, mens man ukritisk tror på alt vrøvl, der kommer fra alternativ eller antiautoritær side.
De konspiranoide miskrediterer de mennesker, der har relevante kritikpunkter af den nuværende amerikanske administration og den efterhånden noget mislykkede krig mod terror.
Der er intet Bush, Fogh og Blair ønsker sig mere, end at deres kritikere holder op med at diskutere katastrofen i Irak eller løgnen om masseødelæggelsesvåben, og i stedet forsøger at overgå hinanden i vilde konspirationsmyter.
Konspirationsteorier er typisk harmløse og ofte ganske morsomme, men problemet med teorierne er, at de kan være undergravende for folkestyret.
For i ethvert reelt demokrati er det nødvendig med samtale og dialog. For at denne dialog skal kunne fungere, så er det nødvendigt, at vi taler i de samme koder.
I denne sammenhæng vil det sige, at vi har nogle fælles referencerammer, som anerkendes fra højre til venstre. De referencerammer forsvinder, hvis vi følger de konspiranoides logik, for tankegangen er ligesom hos stærkt religiøse mennesker et lukket system, hvor enhver kritik blot bekræfter den troende, for det beviser, at modstanderen har noget at skjule.
dette og de 2 forrige indlæg er ord fra Niels Henrik Vejen Jespersen.
Håndværker - colic-help - skateboard - neo folk music
onsdag den 27. juni 2007
lørdag den 9. juni 2007
1.000 grader smelter alt
En lang række af plastictyper, som findes i kontormiljøer afgiver fed mørk røg ved nok så høje temperaturer. En brand i en bygning kommer typisk op over 1.000 grader, da varmen ikke kan slippe væk.
Hvorfor branden i WTC skulle være anderledes kølig, er noget af et mysterium.
Harrit benytter sig af det klassiske trick, som også bruges af Griffin og alle de andre konspiranoide, hvor han netop gør en dyd ud af netop at tage afstand fra konspirationsteorier og fremstiller sig selv som den sandhedssøgende uvildige borger, der blot har en række uskyldige spørgsmål til den officielle forklaring.
Men der, hvor Harrit for alvor afslører sit forehavende, er, når han fuldstændig ignorerer, at de to tårne hver blev ramt af gigantiske Boeing 767'ere medbringende 30.000 liter flybrændstof med en hastighed på ca. 800 km/t.
Det er måske korrekt, at der har været ild i et højhus i Madrid i lang tid, uden at det styrtede sammen, men man kan ikke bare tage den erfaring og overflytte den til WTC. Flyene skar flere af tårnenes bærende søjler over, og svækkede derved bygningernes struktur.
Derudover blev megen af den isolering, der netop skulle sikre mod brand, sandsynligvis blæst af ved de enorme eksplosioner, der fulgte flyenes sammenstød med bygningerne.
Harrits næste argumentationskæde handler om det syvende tårn, WTC7, som er blevet et slags yndlingsemne for de konspiranoide - så meget, at man på de danske konspirationsfans hjemmeside kan læse anbefalinger om at fremhæve netop denne del af 11. september-begivenhederne, når der diskuteres med udenforstående.
Det skyldes først og fremmest, at WTC7 er så relativt ukendt, at det er nemmere at spille klog på det område, men også at der er oprigtig tvivl blandt forskere om, hvad der fik bygningen til at styrte sammen.
Den mest realistiske forklaring på kollapset er et sammenspil af en række brande, sammen med skader fra det faldende nordtårn, og en usædvanlig konstruktion.
Denne usikkerhed bruger de konspiranoide så til at underbygge deres argumentation: "Se selv, ikke engang de officielle organer kan forklare sammenstyrtningen".
Til det er der blot at sige, at virkeligheden er fyldt med usandsynligheder, og at der i en kompleks begivenhed, som 11. september-katastrofen, naturligvis er en lang række løse ender.
Men hvor der er tvivl blandt forskere om sammenstyrtningens årsag, så er der ingen seriøse videnskabsmænd, der arbejder ud fra teorien om, at det syvende tårn blev sprængt i luften.
Det er i øvrigt ikke korrekt, når Harrit hævder, at bygningen faldt sammen på 6,4 sek. Sammenstyrtningen tog mindst 13 sekunder, når man medregner det indre kollaps. Hvad det skulle bevise, hvis sammenstyrtningen var foregået hurtigere, er i øvrigt svært at forstå.
Således er sammenstyrtningen af WTC7 de konspiranoides stærkeste argument, men det er samtidig også det svageste, for hvor der på en vis syg måde kan argumenteres for, at Bush og hans kumpaner havde en interesse i den skæbne, der ramte de to hovedtårne, så havde det ikke gjort nogen forskel, om WTC7 var blevet stående.
Alene kapringen og ødelæggelsen af fire civile fly havde været tilstrækkeligt grundlag for krig, så hvorfor besværet med at nedrive det syvende tårn? De fleste ved ikke engang, at det eksisterede.
Troen på et komplot bag sprængningen af WTC7 giver ingen mening, hvis der ikke også er noget lusket bag hovedtårnenes fald.
Grunden til, at Harrit og de konspiranoide bruger så megen energi på WTC7, er naturligvis, at kan man overbevise tilhørere om, at der forgik noget fordækt ved dets fald, så er det også meget nemmere at konvertere dem til hele pakken, nemlig at Bush og hans regering på udspekuleret vis selv stod bag mordet på 3.000 af deres medborgere.
Og det er i bedste fald udtryk for uvidenhed, når Harrit postulerer, at der hersker konsensus blandt forskere om, at de tre skyskrabere blev revet ned.
Håndværker - colic-help - skateboard - seo
Hvorfor branden i WTC skulle være anderledes kølig, er noget af et mysterium.
Harrit benytter sig af det klassiske trick, som også bruges af Griffin og alle de andre konspiranoide, hvor han netop gør en dyd ud af netop at tage afstand fra konspirationsteorier og fremstiller sig selv som den sandhedssøgende uvildige borger, der blot har en række uskyldige spørgsmål til den officielle forklaring.
Men der, hvor Harrit for alvor afslører sit forehavende, er, når han fuldstændig ignorerer, at de to tårne hver blev ramt af gigantiske Boeing 767'ere medbringende 30.000 liter flybrændstof med en hastighed på ca. 800 km/t.
Det er måske korrekt, at der har været ild i et højhus i Madrid i lang tid, uden at det styrtede sammen, men man kan ikke bare tage den erfaring og overflytte den til WTC. Flyene skar flere af tårnenes bærende søjler over, og svækkede derved bygningernes struktur.
Derudover blev megen af den isolering, der netop skulle sikre mod brand, sandsynligvis blæst af ved de enorme eksplosioner, der fulgte flyenes sammenstød med bygningerne.
Harrits næste argumentationskæde handler om det syvende tårn, WTC7, som er blevet et slags yndlingsemne for de konspiranoide - så meget, at man på de danske konspirationsfans hjemmeside kan læse anbefalinger om at fremhæve netop denne del af 11. september-begivenhederne, når der diskuteres med udenforstående.
Det skyldes først og fremmest, at WTC7 er så relativt ukendt, at det er nemmere at spille klog på det område, men også at der er oprigtig tvivl blandt forskere om, hvad der fik bygningen til at styrte sammen.
Den mest realistiske forklaring på kollapset er et sammenspil af en række brande, sammen med skader fra det faldende nordtårn, og en usædvanlig konstruktion.
Denne usikkerhed bruger de konspiranoide så til at underbygge deres argumentation: "Se selv, ikke engang de officielle organer kan forklare sammenstyrtningen".
Til det er der blot at sige, at virkeligheden er fyldt med usandsynligheder, og at der i en kompleks begivenhed, som 11. september-katastrofen, naturligvis er en lang række løse ender.
Men hvor der er tvivl blandt forskere om sammenstyrtningens årsag, så er der ingen seriøse videnskabsmænd, der arbejder ud fra teorien om, at det syvende tårn blev sprængt i luften.
Det er i øvrigt ikke korrekt, når Harrit hævder, at bygningen faldt sammen på 6,4 sek. Sammenstyrtningen tog mindst 13 sekunder, når man medregner det indre kollaps. Hvad det skulle bevise, hvis sammenstyrtningen var foregået hurtigere, er i øvrigt svært at forstå.
Således er sammenstyrtningen af WTC7 de konspiranoides stærkeste argument, men det er samtidig også det svageste, for hvor der på en vis syg måde kan argumenteres for, at Bush og hans kumpaner havde en interesse i den skæbne, der ramte de to hovedtårne, så havde det ikke gjort nogen forskel, om WTC7 var blevet stående.
Alene kapringen og ødelæggelsen af fire civile fly havde været tilstrækkeligt grundlag for krig, så hvorfor besværet med at nedrive det syvende tårn? De fleste ved ikke engang, at det eksisterede.
Troen på et komplot bag sprængningen af WTC7 giver ingen mening, hvis der ikke også er noget lusket bag hovedtårnenes fald.
Grunden til, at Harrit og de konspiranoide bruger så megen energi på WTC7, er naturligvis, at kan man overbevise tilhørere om, at der forgik noget fordækt ved dets fald, så er det også meget nemmere at konvertere dem til hele pakken, nemlig at Bush og hans regering på udspekuleret vis selv stod bag mordet på 3.000 af deres medborgere.
Og det er i bedste fald udtryk for uvidenhed, når Harrit postulerer, at der hersker konsensus blandt forskere om, at de tre skyskrabere blev revet ned.
Håndværker - colic-help - skateboard - seo
Abonner på:
Opslag (Atom)
