søndag den 4. november 2007

NY tur light

Indtil den 23. november har du mulighed for at deltage i en konkurrence om en rejse til New York. Så kan du jo passende se Ground Zero med egne øjne. Du skal bare optage lidt pigesjov eller andet godt, som inkluderer Maltesers chokolade og uploade hele herligheden på deres site. Der bedømmes efter humor, kreativitet, samt andres rating af din video. På siden kan du også se og rate andres indsendte videoer.

Danmark, 11. september og den fattige verden

Gorm Rye Olsen

Gorm Rye Olsen, Institutleder på Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter, tager udgangspunkt i et historisk rids over Danmarks engagement i den fattige verden samt den nye sikkerhedspolitiske dagsorden efter 11. september, hvor ulandene pludselig bliver vigtige, også for Danmark.

Ved hjælp af teorier og cases behandles temaer som Danmark som småstat, udfordringen fra syd, ulandene i det internationale økonomiske system, indhold og udviklingstræk i dansk bistandspolitik og det internationale bistandsregime, humanitær nødhjælp, de fattige lande som et sikkerhedspolitisk problem, EU som bistandsaktør m.m.

128 sider, 1. udgave 2005, 2. oplag 2007


Håndværker - colic-help - skateboard - Skateboard park

Extinction

Zombie terror er temaet i den nye Resident Evil - Extinction. Filmen kommer i biografen herhjemme fra den 9/11... hmm pudsigt- læst på amerikansk dato skrivemåde, er det jo den dag vi beskæftiger os med her på bloggen. Men her er der altså tale om niende november. Du kan få en forsmag på filmen, samt meget andet på deres hjemmeside.
Resident Evil Extinction

lørdag den 3. november 2007

Niels Harrit om WTC7


Vi snakker helt bestemt ikke om konspirationsteorier.

Vi snakker om elementære fysiske og kemiske processer, Newtons love, tyngdekraften, ståls smeltepunkt og den slags.

World Trade Center var et kompleks af bygninger. De mest kendte var naturligvis de to tårne, WTC1 og WTC2. Sammen med fem mindre bygninger med nummerbetegnelserne 3, 4, 5 og 6 lå de omkring et mindre torv. På den anden side af bygning 6, i en afstand af over hundrede meter fra det nordre tårn WTC1, lå bygning syv, WTC7. Det var en kæmpe kontorbygning på 47 etager.

De to tårne styrtede sammen den 11. september 2001 efter at være blevet ramt af hver sin flyvemaskine. Alle mennesker på kloden med adgang til et fjernsynsapparat har set de dramatiske og tragiske billeder. De færreste kender imidlertid til WCT7's eksistens og dens skæbne på denne dag. Denne bygning blev ikke ramt af nogen flyvemaskine, men styrtede alligevel sammen syv timer efter tårnene. Nærværende kronik handler om den begivenhed.

WTC7 var bygget op omkring en kerne af 24 enorme stålsøjler, som var forbundet med tværgående stålbjælker i et asymmetrisk mønster. Bygningens periferi bestod af 57 mindre søjler. Det hele var overdimensioneret og konstrueret til at imødegå belastninger flere gange kraftigere, end man kunne forestille sig i form af orkaner, jordskælv, osv.

Nedstyrtningen af det nærmeste tårn, WTC1, førte til beskadigelse af de nederste etager i det sydvestlige hjørne af WTC7. Bygningsrester fra det høje tårn og en masse støv væltede ind ad vinduerne. Derefter udbrød der tilfældigt fordelte brande på andre etager nederst i bygningen. En af de andre bygninger i komplekset, WTC5, blev betydeligt kraftigere beskadiget ved nedstyrtningen af WCT1, men alligevel blev resten af den stående.

Det gjorde WTC7 som nævnt ikke. Efter at det havde ulmet i bygningen i syv timer kollapsede den fuldstændigt symmetrisk. Den faldt helt bogstaveligt i grus og endte som en bunke, der stort set holdt sig inden for grundplanen. Processen tog 6,4 sekunder, hvilket svarer til 'frit fald'. Havde man kunnet stå på 47. etage og smide et æble ud ad vinduet i det øjeblik, da sammenstyrtningen startede, ville æblet have ramt jorden samtidigt med taget.

Håndværker - colic-help - skateboard - neo folk music