Hvorfor tror så mange mennesker på konspirationsteorier?

Sandsynligvis handler det om, at nogle begivenheder er så traumatiserende og skelsættende, at det simpelthen virker ufatteligt, at de kan have udspring i ganske banale årsager. Men det er en udbredt misforståelse, at betydningsfulde begivenheder også må have store årsager. Derudover gælder det, at konspirationsteorierne udbredes der, hvor de bekræfter de fordomme og holdninger, der allerede findes.

Det seneste skud på stammen er myten om, at den amerikanske regering selv stod bag angrebet på World Trade Center og Pentagon 11. september 2001.

Motivet skulle angiveligt være at sikre sig en undskyldning for at angribe lande i Mellemøsten, stjæle indbyggernes olie og derudover nedbryde de borgerlige frihedsrettigheder i Vesten.

Den såkaldte 9/11 Truth Movement, som konspirationsteoretikerne beskedent har døbt deres bevægelse, begyndte i USA, hvor den for alvor fik udbredelse igennem teologen David Ray Griffins bog The New Pearl Harbor.

Igennem internettet har denne tankegang, som meget rammende er blevet døbt konspiranoia af den norske sociolog Terje Emberland, bredt sig til Danmark, hvor den har vundet indflydelse blandt dele af venstrefløjen og fredsbevægelsen.

Disse steder er modviljen mod George Bush og hans allierede så stor, at man er parat til at tro hvad som helst, der får den amerikanske præsident til at fremstå i et negativt lys.

Senest har Niels Harrit i en kronik (30. marts) og et læserbrev (19. april) fremført et par af de konspiranoides yndlingsteorier. Ideen er, at myndighederne selv stod bag en række eksplosioner, der bragte de to hovedtårne WTC1 og WTC2, og ikke mindst det syvende højhustårn, WTC7, til fald, efter at de kaprede fly havde ramt bygningerne.

Harrit argumenterer for, at ilden, der brændte i WTC1+2 slet ikke var varm nok til, at tårnene kunne kollapse, men det er ikke korrekt, at sort røg nødvendigvis indikerer en iltfattig brand - hvilket en lektor i kemi, som Harrit, udmærket ved.

Håndværker - colic-help - skateboard - Skateboard park

Rune Engelbreth Larsen påstår:

Den 9. november 2001 henvendte en mellemleder i Pentagon sig til den amerikanske forsvarsminister med en idé, som en af hans underordnede havde luftet i kantinen et par dage tidligere.

- Lad os sætte det rygte i omløb, at det er den amerikanske regering, der står bag angrebet! Det vil kortslutte debatten og køre et par tusind regeringskritikere ud på et sidespor!

I begyndelsen havde mellemlederen været afvisende - det lød både naivt og uhyrligt. Hvad skulle pointen være?

- Så har vi sgu da fred for dem så længe! Et par tusind indædte modstandere af amerikansk udenrigspolitik vil bruge døgn efter døgn, måned efter måned på at studere utydelige avisfotos og sammeholde forvirrede udtalelser og radiooptagelser, og efterhånden vil den ene konspirationsteori afløse den anden i ét stort, selvforstærkende kredsløb. Og vi slipper for, at et par procent af de mest ihærdige kritiske dokumentarister graver i alt det andet ...

Nu lyttede han et kort sekund, men alligevel var han skeptisk: »Den er der da ingen, der vil æde ...«

- Bare vent og se! Vi tilbageholder i forvejen så megen information, at fantasien og den almindelige mistænksomhed rask væk vil udfylde hullerne på den mest fantastiske måde ... Lad os tilbageholde lidt flere fotos end normalt og så efter lang tids tøven smide nogle utydelige videobilleder af angrebet på Pentagon oven i hatten, så skal du se løjer!

Tøvende rumlede ideen i mellemlederens hoved, men han skød den fra sig, lige så tit, som den dukkede op.

Efter et par uger kunne han dog ikke dy sig for at nævne det henkastet over for Donald Rumsfeld, mens denne var ved at pakke sine papirer sammen og makulere referatet fra et rutinemøde om udbygningen af CIAs torturfængsler.

Og om ikke forsvarsministeren var begejstret!

Som sagt så gjort. I løbet af kort tid kom de første hjemmesider på banen, og hurtigere end nogen havde turdet håbe, flød det over med teorier.

Successen var ikke til at tro - ikke blot et par tusinde, men titusindvis og atter titusindvis af politiske aktivister, der kunne have brugt lige så svimlende ressourcer og alt deres glødende engagement på at afsløre politisk uredelighed, løgne og fortielser af den helt ordinære og alt for hyppigt tilbagevendende slags, eller som kunne have engageret sig i kampen for social retfærdighed, mod korruption og amerikansk magtmisbrug og så videre og så videre ... alt dette måtte nu køre for kvart kraft.

Og Rumsfeld sørgede for forfremmelse og en pæn bonus til den menige medarbejder, der fik en lys idé i en kantine i Pentagon den 9. november 2001 ...

Håndværker - colic-help - skateboard - neo folk music